"Der er en horisont mere storslået end havet, og det er himmelen.
Der er en horisont mere storslået end himmelen, og det er den menneskelige sjæl."
Victor Hugo, Les Misérables
Den Glemte Virkelighed
Et værk i tre bind
Om værket
Vi gemmer alle, hver og en, på en Aladdins hule i vores indre bevidsthedsunivers. Det er et endeløst reservoir af kreativitet og originalitet. Det rummer den dybeste kraft og den højeste visdom. Ja, det er større end havets og himlens horisont, fordi ALT ligger plantet heri som et kim, der kan vokse og folde sig ud.
Formålet med Den Glemte Virkelighed er at give læseren et kompas og et landkort til at gå på opdagelse i sit eget skjulte skatkammer. For den, der finder sin egen skat, kan et nyt livsperspektiv åbenbare sig. Menneskelivet i bakkedalen kan pludselig også ses fra bakketoppen, hvor de større mønstre tegner sig, og de enorme vidder skues.
Titlen Den Glemte Virkelighed peger på menneskets indre virkelighed. En virkelighed, der er ”glemt” i den forstand, at den ikke gives opmærksomhed i vores kultur. I den daglige debat ophøjes det rationelle intellekt som noget selvfølgeligt til den sande bebuder af indsigt og viden. På samme måde taler vi om den fysiske konsensus-virkelighed som ”virkeligheden”, i bestemt form ental. Implicit udelukker vi andre former for virkeligheder.
Af den grund lyder den indre metafysiske virkeligheds røst kun svagt hos mange. Og den er under alle omstændigheder en, som man holder for sig selv. Hvis man taler for højt om en indre røst, som man vejledes af, kan det hurtigt tolkes som udtryk for enfoldighed eller ligefrem psykose.
Det ser jeg som en af vores kulturs alvorlige blinde vinkler. Kort opridset er den dels vokset frem gennem vores videnskabs fokus på materien, stoffet, det fysiske. Dels gennem vore store vestlige religioner, som i årtusinder har underkendt eller ligefrem fordømt personlig spirituel erfaring.
Værkets titel peger derfor også på blinde vinkler, der er opstået i vores særegne kultur, religion og videnssystem. Disse vinkler skjuler felter, som vi i sagens natur ikke ser og dermed glemmer, overhovedet eksisterer.
Sjældent tænker vi over, at vores kulturs underkendelse af det indre metafysiske univers udgør en ekstrem undtagelse i et større historisk perspektiv.
fundamentalt i vores nærmest ensidige fokus på den materielle virkelighed. Vi har fjernet os fra en del af vores indre dybeste natur og har derigennem også skabt en fatal afstand til den ydre natur – noget, som den eskalerende klimakrise afspejler.
Der er mange døre til det indre skatkammer. For de fleste mennesker åbner de sig i ændrede eller udvidede bevidsthedstilstande, og vi har heldigvis alle et fantastisk redskab lige ved hånden. Hver eneste nat i søvn eller semisøvn er vi i en ændret bevidsthedstilstand – helt naturligt.
Drømme er en urgammel og fantastisk vej til at lære vort eget dyb at kende.
En af mine grundidéer er imidlertid, at begrebet ”drømme” langt fra er fyldestgørende for alle søvnoplevelser. Det svarer sådan cirka til at bruge ordet ”fisk”, men ikke skelne mellem en sild og en hvalhaj. Der findes vidt forskellige arter af søvnoplevelser, som adskiller sig markant fra hinanden i styrke, i formål og i potentiale. Også krops- og hjernetilstanden og det tidspunkt på natten, hvor de dukker op, er særlig for hver art.
Overordnet skelner jeg mellem syv forskellige typer: Drømme, klardrømme, mareridt, visioner, indsovnings-oplevelser, søvnlammelse og transcendens.
Gennem Bind I og Bind II vier jeg hver oplevelsestype hver sin Del. Her trækker jeg på viden om fænomenet og giver metoder til at opleve det og arbejde med dets særlige potentiale. Det krydres med personlige beretninger – fra såvel historiske personer langt tilbage som fra kendte og ukendte i vor egen tid. Jeg deler også nogle af mine egne oplevelser, blandt andet et mareridtsforløb, en vision og en søvnlammelses-oplevelse.
Overordnet sætter Bind I spot på oplevelser, der typisk dukker op under REM-søvn, altså almindelig drømmesøvn. Bind II handler derimod om oplevelser fra semisøvnens grænseland, den magiske tilstand mellem søvn og vågentilstand. De to bind bærer følgende undertitler:
Bind I: Drømme, Mareridt & Visioner
Bind II: I Grænselandet mellem Søvn og Vågentilstand
Måske kender man ikke personligt til drømmenes rige potentiale. Man husker måske i bedste fald nogle vage rester, der svæver bort, så snart dagstanken kommer tromlende.
Men det er ganske naturligt, taget vores kulturs ”glemsel” i betragtning. For når vi ikke anerkender drømmenes potentiale, ja så vil de sandsynligvis heller ikke åbenbare sig for os. Som på alle andre områder er fokus, forståelse og anerkendelse essentielle elementer for overhovedet at få øje på noget og få det til at folde sig ud – måske med tiden i fuldt flor.
Det er missionen for Bind I og Bind II.
Mennesket har siden tidernes morgen taget stærke og transformerende metoder og teknikker i brug for at åbne for det indre skatkammer. Nogle, ganske kontroversielle i dag. De får plads i det sidste bind:
Bind III: At åbne Erkendelsens Døre
Her dykker jeg dybt i mysterietraditioner, initiationer, vision quests og andre – ofte smertefulde – metoder, som har været brugt til at overskride jeg-oplevelsen.
og har samtidig et skarpt blik på den mindste detalje.
Dette blik retter jeg især mod bevidstheden og dens enorme mysterier. Jeg undersøger, hvordan vores virkelighedsoplevelse bliver til, og hvilken rolle, den enkelte hjerne spiller i skabelsen af vores ”fælles” virkelighed. Desuden bringer jeg kvantemekanik og anden ny forskning på banen, der tyder på, at bevidstheden ikke er nær så isoleret en størrelse, som vi har for vane at tro. Forskningen bygger på den måde bro mellem fysik og metafysik, eller sagt på en anden måde kan den bane vej for, at videnskab og spirituel erfaring i fremtiden kan gå hånd i hånd.
Det er også i bind III, at jeg ser på de store historiske mønstre og forsøger at give et alternativt syn på vores vestlige historie. Nærmere bestemt tager jeg læseren med på en åndshistorisk rejse tilbage i tid. Her graver jeg sten frem, som for vore allerfjerneste forfædre udgjorde et livsfundament, men som vores religioner og samfundssystemer siden har forkastet.
Hvad har vi som en konsekvens mistet? Og hvad har vi glemt, at vi har mistet?
De forkastede sten kan meget vel vise sig at blive hjørnesten i et nyt kulturelt fundament.
Bind III er det bind, der giver Den Glemte Virkelighed det store vingesus. Men hvad giver Bind I og Bind II, som drømmebøger på markedet ikke allerede giver?
Først og fremmest giver de to bind en meget finmasket bearbejdning af søvnoplevelser. Almindeligvis skelnes der måske mellem to eller tre typer af drømme, men jeg bringer den syvfoldige søvntypologi på banen. Målet er at give læseren en nuanceret og dybgående forståelse af netop den type fænomen, som man personligt oplever, interesserer sig for eller ønsker at åbne for.
Derudover ses drømme i gængse drømmebøger typisk alene som symbolske billeder fra den menneskelige psyke. Altså som udtryk for følelser, ønsker, lyster, drifter, behov og fortrængninger.
Ganske vist kom C.G. Jung med sin teori om arketyper, der hidrører et ”kollektivt ubevidste”, altså en fællesmenneskelig bevidsthed, som i sagens natur overskrider den personlige psyke. Men hvad det har af implikationer for bevidsthedens natur, tages ikke op.
Drømmeforståelsen er stadig præget af det vestlige common sense-syn på mennesket og dets bevidsthed som et rent produkt af kroppen og i endnu højere grad hjernen. At vi skulle være influeret af noget som helst ud over det rent fysiske, noget metafysisk, udelukker de fleste. Ja, inden for videnskaben er metafysik stadig et tabubelagt emne. Og dét selvom fysikken viser, at vores bevidsthed påvirker den stoflige virkelighed på kvanteplanet og altså ikke begrænser sig til hjernen!
Metafysik og en eventuel spirituel eller åndelig virkelighed regnes stadig inden for en faglig og videnskabelig kontekst for ”hokus-pokus”, altså blændværk og bedrag. Og det præger såvel drømmeforståelsen som synet på bevidstheden generelt.
I Den Glemte Virkelighed vil jeg gøre mit for at slagte den hellige ko og kalde en spade for en spade. Jeg regner så bestemt med et metafysisk plan, en spirituel eller åndelig virkelighed, som faktisk er vores alle sammens essens, og som kan komme til at fylde meget mere i også den bevidste erfaring.
Stærkere typer af søvnoplevelser hidrører netop ikke blot den menneskelige psyke. Snarere opløser de personlige grænser og kan sætte bevidstheden i kontakt med det, som er større end menneskelige følelser. De kan med andre ord gennembryde dette virkelighedsplan og åbne for andre planer eller for transpersonelle dynamikker og kræfter, som kan blive vejledere, inspiratorer og i allerhøjeste grad øjenåbnere.
Forskning viser da også, at søvnen er den tilstand, hvor mennesket lettest og oftest modtager såkaldte ”oversanselige” oplevelser, der overskrider almindeligt vedtagne love for tid og rum. Når jeg-styringen og de almindelige sanser sover, kan mere subtile sanser tage over. Sanser, som til daglig overhøres.
Derfor kan de stærkere søvnoplevelser – som noget helt essentielt – bibringe mennesket en oplevelse af at være forbundet på et subtilt plan med alt andet og med det, der er større end mennesket selv.
Det er heri, at det store potentiale ligger. Og det er det, der gør dette værk vigtigt i denne tid.
Tiden kalder på noget nær en revolution. En radikal ændring af vores grundlæggende livsværdier, vores forståelse af bevidstheden, verden og os selv i den. Sammen med alt andet liv på Jorden står vi i en omsiggribende global klimakrise, som vi endnu ikke ser og begriber konsekvenserne af. En krise, som menneskeracen har hovedparten af skylden i. Nu, mere end nogensinde, har vi brug for at se kritisk på vores egen rolle i den store, fint balancerende sammenhæng.
Det er mit stærke ønske, at Den Glemte Virkelighed må bidrage til denne, så tiltrængte, revolution. Den må nemlig, som jeg ser det, tage afsæt i en indre granskning og en genforening med vores inderste væsen, vores intuitive stemme, vores dybeste natur eller højere Selv.
En dyb visdom er plantet i hver enkelt bevidstheds frugtbare muld, og den kan spire frem, hvis vi tør dykke ned og gå på opdagelse.
Troldenøglen til at ændre det ydre ligger gemt i det indre. Må værket blive en dør til den indre opdagelsesrejse.
Ligeså langt tilbage, mennesket har sat sine spor, har visioner, store drømme og udvidede bevidsthedstilstande efter alt at dømme været en central del af tilværelsen. I stort set alle religiøse traditioner har man brugt metoder til at åbne for spirituel erfaring, og den har vejet tungt – for den enkelte som for samfundet og kulturen. Ja, selv vores store religioner er grundlagt på den baggrund.
Stærke visioner, store drømme og transcendenser har afspejlet en dybere og højere sandhed, som var et uomtvisteligt omdrejningspunkt, et livsfundament, en verdenssøjle, ja en eksistentiel rygrad, uden hvilken man ville skvatte sammen.
Jeg er af den opfattelse, at vi har glemt noget essentielt og
Jeg vier også en del plads til entheogener, altså bevidsthedsudvidende planter og substanser. I tidernes morgen blev disse planter i mange kulturer betragtet som "Gudernes kød". At indtage dem i en ceremoniel kontekst var at indtage guden selv. I dag har de som bekendt fået et andet ry. Alligevel kan de komme til at spille en vigtig rolle for fremtidens spiritualitet. For eksempel breder plantebryggen Ayahuasca sig hastigt over kloden og kan meget vel blive en medspiller i ny ”grøn” spiritualitet.
Bind III er desuden som rovfuglen, der svæver højt og skuer langt. Den ser terrænet i et større perspektiv
Værkets første og andet bind udkommer i marts 2020 på eget forlag, Forlaget Axis Mundi. Bind III & IV kommer de følgende år. Bøgerne er illustreret.